Øster Hurup


Nøgenbadestranden i Øster Hurup ligger nogle km nord for byen.

Den nemmeste vej til stranden er at parkere på en lille rasteplads, der ligger 4½ km nord for centrum af Øster Hurup. Hvis man kommer nordfra er det 6½ km syd for Dokkedal. Rastepladsen ligger helt ud til vejen og har kun plads til 8-10 biler. Herfra går man ned mellem træerne og ud til vandet. De fleste naturister går herfra 100-200 m sydpå før de slår sig ned på stranden, det er også her der er mest god strand. Det er en fredelig og hyggelig strand. Stranden er meget børnevenlig med lavt vand et stykke ud. Dog skal man være opmærksom på tidevandet, som gør at den helt lavvandede del af stranden er knæ-dybt ved højvande. På den sydlige del af stranden er der ofte en del små øer man kan ligge på.

Hvis rastepladsen er fuld af biler, kan man parkere på P-pladsen lige før man kommer til Kattegat Strand Camping nord for Øster Hurup. Her skal man gå ned til stranden og til venstre indtil man kommer til nøgenbadestranden.

Hvis man camparer på Kattegat Strand Camping er der kun godt 1 km til nøgenbadestranden, som man kan gå på omkring et kvarter.

5 meninger om “Øster Hurup”

  1. Den nordlige del af stranden bliver brugt som mødested for swingere. Det er hvis man går 200 m til venstre, når man kommer ned på stranden. Så hvis man bare slår sig ned hvor stien kommer ud eller syd på, dvs til højre, så er det ikke et problem.

    1. Har aldrig mødt en eller to swigere der. Er kommet der med mine børn i 15 år. Og jo da i bar numse.

  2. Hold kæft noget pis at fyre af. Det er, og har været den dejligste lavvandede børnestrand de sidste 10 år.
    Fred være med at nogen har lyst til at ligge i bar røv og passe sig selv, men at blive antastet mens man ligger med ungerne i sandet, af personer uden situationsfornemmelse som tillader sig bare at stå og glo i bar røv, og endda tillade sig at ta billeder på mobilen….
    Vi har stadig en lovgivning om blufærdigheds krænkelse.
    Fornem situationen og swing et andet sted.
    Det er f….. børnenes strand.

  3. når man parkerer går man man så et stykker mod syd, syntes ikke det var nemt at komme ned til vandet, medmindre man går mod nord?
    Det kan da være, at jeg bare ikke har gået langt nok mod syd, det skal jeg ikke kunne sige.

  4. Var på stranden d. 06.08.2020. så at alle gik et stykke mod nord, istedet for syd som der er beskrevet. Det er også det det er nemmest at finde god stand. Lidt svært at orientere sig, hvis man i ikke er kender området.

Skriv et svar til CLAUS Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *