Et stykke mod vest fra Dueodde Strand ligger der en nøgenbadestrand, som er meget velbesøgt af både bornholmere, tyskere og svenskere når de er på de kanter. Man kan tage hovedvejen til stranden og så gå langs kysten cirka 3 km. Men det nemmeste er hvis man tager til Dueodde fyr og går gennem klitterne ned til stranden.
Dueodde Strand er en af Danmarks flotteste strande med sin lange hvide kyst og klare vand. Du kan se bunden flere hundrede meter ude og der er ikke noget tang eller andet forstyrrende. Den kan nemt konkurrere med mange sydlandske strande så hvis du er på Bornholm, så burde du tage derud.
Dueodde vest for fyret er nøgenbadning en helt naturlig ting.
Man kører til Dueodde og går ned til stranden. Når man går ca. 200 m til højre af stranden, når man til et område, som er stærkt præget af nøgenbadere.
Desværre er de fleste tyskere, men det skal jo ikke afholde os andre fra at nøgenbade. Og desuden er de fleste meget imødekommende, hvad man ikke umiddelbart får indtryk af.
Faktisk strækker stranden sig hele vejen fra Dueodde fyr til Udegårdsvejen syd for Jomfrugård. Denne ende af stranden kaldes Jomfrugård Strand. Den kommer man til ved at parkere for enden af Udegårdsvejen, som er sidevej til Strandmarksvejen (større vej nord for kysten).
På strækningen mellem Jomfrugård Strand og Dueodde fyr kan man let gå en tur som naturister, eller finde et sted for sig selv i en gryde i klitterne. Naturen er meget flot og der er god plads på stranden til boldspil mm.