Antoinette Strand er beliggende nord for Rønne. Stranden er meget populær, men da den strækker sig temmelig langt, er der god plads til alle og gode muligheder for at finde læpladser.
Sandet er lyst og finkornet, men med lidt større sten i vandet ved strandbredden.
Antoinette Strand er ud over Balka Strand den eneste strand på Bornholm, hvor der er livreddere i højsæsonen.
Den aller nordligste lille del af stranden er nudiststrand.
Man kan komme frem til stranden af flere forskellige stikveje nord for Rønne. Der er gode parkeringsforhold ved stranden.
Stranden er omtalt på “Ferieøen Bornholm – the official guide” som nudiststrand.