Man kan bl.a. komme til Issehoved ved at køre til Nordby, og de fleste steder på øen er der skilte som viser vejen til Nordby. Når man så er kommet til Nordby, er der et skilt mod Issehoved.
Det sidste stykke vej derud ser lidt kaotisk ud. Men det er da muligt at køre i bil derud, så giv ikke op.
Til sidst kommer der en P-plads, og så kan man ikke komme længere (det er vist på kortet), så resten af vejen bliver tilfods (ca. 200 m) inden man er nede på stranden. De fleste mennesker bader nøgne ud for den blå streg, som også er vist på kortet.
Alderen på de mennesker der benytter stranden er 0 – 100 år (ca.). Der er en del børnefamilier, unge par og selvfølgelig enlige af begge køn.
Selve stranden er kanon, man kan ligge på selve stranden, eller man kan vælge at ligge lidt længere oppe mellem lidt siv, græs osv….!
Man skal være opmærksom på, at der bliver hurtigt dybt, så til alle børnefamilie: hold godt øje med jeres børn.
Stranden er ikke overbelagt. Vil man ligge ved siden af nogen, så kan man gøre det, og vil man hellere ligge for sig selv, så er der også rig mulighed for det.
Samsø nord. Bliver spændende at afprøve ?