Kør ned til stranden ved Vejers Strand. Drej til venstre og kør en lille km. ad stranden. Her begynder fribadestranden. Den nordlige del af stranden (ved bilfrit område) er samlingspunkt for naturister, både danske men mest tyske. Man kan bade nøgen uden at genere nogen herfra og hele vejen til Blåvand.

Stranden er ofte lukket et par km syd for Vejers og ned til Blåvand, når der er skydninger i det militære skydeterræn ved Oksbøl. Det er der cirka 150-200 dage om året – dog er der normalt ikke mange skydninger i juli.

Ofte er der ikke mange naturister på stranden. Hvis man foretrækker en strand med flere nøgenbadere anbefaler Danske Naturister Børsmose Strand, som ligger 14 km kørsel længere mod nord (9 km langs stranden).