Den sydlige del af stranden:
Kør til Tranum Strand og lige før hotellet drejes til venstre ad Strandgårdsvej, som er en grusvej. Kør ca. 1,5 km til sommerhusene stopper, og hold på en af P-pladserne bag klitterne. Her ligger nøgenbadestranden – se markeringen på kortet. Man kan også køre ud ad Lerup Strandvej fra vejen mellem Slettestrand og Ejstrup Strand. Så kommer man lige derud.

Stranden er meget fredelig og kun tyndt befolket selv på gode stranddage. Strandbredden er løst sand med sten, så der er kun enkelte biler, der vover sig herud.
Syd for vandløbet (se kortet) er der mange små klitter, hvor man nemt kan finde et ugeneret sted.

Det er meget almindeligt at folk solbader nøgne i klitterne, men tager badetøj på i vandet. Strandgæsterne er både naturister og textilbadere – men det går fint da der sjældent er ret mange på stranden.

Da stranden ikke er så kendt og der kun er få mennesker og ingen lurere. Så der er gode chancer for en ugeneret strandtur!