Måle Strand

Kørselsvejledning:
Fra Kerteminde. Kør ad Hindsholmvej langs Nordstranden forbi de små sommerhuse med de mange dannebrogsflag. Hvor landevejen drejer skarpt til venstre, kører du lige ud i stedet – mod Måle og Viby. Følg vejen til Måle – en smuk vej gennem Mølleskov og forbi Hverringe Gods. Godt halvvejs gennem Måle landsby går en vej til højre (Stengårds Stænge) – et skilt viser til Måle Strand.

Følg vejen til Måle Strand et lille stykke. Efter landsbyen kommer der en lille vej til venstre (Lykkegårdsvej). Den begynder som asfalt, men skifter til en lille grusvej gennem skoven. Midtvejs gennem den lille skov deler vejen sig – følg vejen til højre. For enden ad vejen ligger en lille græs-parkeringsplads (du kommer forbi et par gamle bindingsværkshuse). Fra P-pladsen går en smal sti langs et levende hegn ned til vandet.

Denne del af Måle Strand kendes stort set kun af de lokale og naturister. Her kan du fint bade uden tøj. Det er overvejende sandstrand. Der er mange områder med græs, hvor man kan ligge i læ bag buske . Du skal meget langt ud, før det bliver rigtigt dybt, så stranden er ideel for mindre børn.

Stranden er et fantastisk sted af snorkeldykke. Ude på 1,5 – 2,5 m dybde er der sandbund med 1 m høje tangbuske, fiskeyngel og mindre fladfisk. Skal opleves!

Nogle hundrede meter nord for stranden ligger en campingplads, hvor man kan købe, hvad man skulle få brug for på en strandtur. Husk at tage tøj på i nærheden af campingpladsen.

3 meninger om “Måle Strand”

  1. I Danmark er det tilladt at bade nøgen på alle offentlige strande, så længe man viser hensyn til de andre badende. På strande, hvor der kun bades med badetøj, betyder det at man holder en passende afstand til andre badende.
    Kunne der indføjes i teksten at hvis man som muslim og fuldt påklædt ikke vil smide tøjet, da bør man finde et andet sted at være. Det kan ikke have sin rigtighed at det skal være os som skal fortrænge. Det er ikke os som har trængt ind på deres område, men modsat. Respekten bør gå begge veje for det område vi alle færdes i.
    Hvis man venligt påtaler at denne del af stranden er kun med nøgne mennesker og fortæller at vi danskerne føler overskredet på vore personlige grænser tillige med at vi bliver overbegloet af dem: Tilbagemeldingen kommer prompte: jamen vi må godt være her. JA det er rigtigt, men hvorfor så ikke finde et sted hvor der ikke er nøgne mennesker! Men hvorfor lige iblandt os nøgne? Det kune være rigtig godt hvis teksten blev ændret en smule på nettet. Det har været som at tale for døve ører indtil nu.

    Venlig hilsen Knud Tejling

  2. Nu er Måle strand, samt nabostrand Løkkegård, hvor de fleste “naturister” som stort set alle er enlige mænd, opholder sig, ikke på nogen måde en naturiststrand bare fordi nogele mener, det skal være det. Det er privatejede strande udlagt som offentlig strand. Der gælder de regler som står på strandguiden. Diskretion !!! Badning og solbadning må man gerne med bar røv og tykke maver, men hvis der skal promeneres eller på anden måde vises frem, foregår det påklædt. Og man skal ikke antastes af nogle af de nøgne. heller ikke fordi man tillader sig at have badetøj på. God stranddag til alle Gorm Thorleifsson

  3. Måle strand har udviklet sig til en de bedre naturist strande jeg/vi her besøgt i DK. Og det er en del. Her i den sparsomme 2020 sæson er gæsterne et godt mix af særligt par, single mænd og kvinder og familier Og sågar unge mennesker. Det er i min bog et skønt og behageligt naturist miljø. Lækker strand med lidt sten så badesandaler anbefales. Keep up the good work in måle Strand

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *